Købte billetter kan ikke ombyttes eller refunderes.
Bemærk, at du ikke har fortrydelsesret. Ændringer i programmet medfører ikke hel eller delvis refusion af købesummen. Evt. dispensation er forbundet med manuelle processer og vil blive pålagt et gebyr på 150kr pr. billet. Alle henvendelser vedr. kundeservice om bortkomne billetter mm. er forbundet med manuelle processer og vil blive behandlet ud fra timeløn, dog minimum et gebyr på 150kr pr. billet.

Det er kundens ansvar altid at holde kontaktdetaljer opdaterede i kundeprofilen ved billetsalg.dk
Dette er vores eneste mulighed for at kontakte jer ved evt. ændring i arrangementet eller anden væsentlig information. Hvis vi forgæves forsøger at kontakte dig via de info du har oplyst, dine mails bouncer eller på anden måde blokeres i din indbakke, fraskriver arrangør sig ethvert ansvar for evt. manglende rettidig information, dette ansvar påhviler alene kunden. Hvis man som kunde søger information, henviser vi til arrangementets hjemmesiden, Facebook side, samt du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her

Arrangørens kommercielle rettigheder.
Kun med arrangørs forudgående skriftlige accept, må du benytte arrangørs navn, grafik, billetter eller merchandise i konkurrencer o.lign. med det formål at fremme egne kommercielle interesser.

HC faciliteter.
Der er handicap toilet på pladsen og HC parkering tæt ved indgangen.
Handicappede og evt. hjælpere køber billetter på lige fod med andre billetkøbere.

Billetsalg er åbent frem til midnat dagen før koncerten. Herefter henvises til billetsalg ved indgangen. Der tages forbehold for udsolgte billettyper.
Hvis du bliver snydt fordi du ikke handler via de officielle kanaler og billetten er scannet når du ankommer, kan vi desværre ikke hjælpe dig, hverken med indgang eller penge retur.

Prisgaranti
Vi har valgt at tilgodese de kunder, der køber billetter tidligt. Derfor garanterer vi at billetterne aldrig bliver billigere end det aktuelle købstidspunkt. Så vil du købe billigt må du handle tidligt. Af samme årsag ydes der ikke grupperabatter på koncertbilletterne, også her gælder køb tidligt = køb billigt, og billetterne er altid billigst online.

V.I.P.- og Gruppe-køb
Vi vil gerne understøtte sociale aktiviteter for virksomheder og grupper på minimum 20 personer bla. med tilbud på VIP- og spise-arrangementer. Dette kan kun købes ved direkte henvendelse til Arrangør kontakt@youngatheart.dk.

Overdragelse og videresalg af billetter
Du er velkommen til at overdrage dine billetter til andre, men i henhold til lov om videresalg af adgangsgivende billetter til kultur- og idrætsbegivenheder, er det ikke tilladt, at overdrage adgangsgivende billetter på sådanne vilkår, at der søges opnået fortjeneste. Med andre ord en billet må kun videresælges for den værdi der står på billetten. Såfremt billetter er videreformidlet i strid med lovgivningen, kan sådanne billetter annulleres uden refusion af billetprisen.

Alle billetter kan kun scannes én gang, først til mølle, derefter er billetten brugt. Vær derfor meget opmærksom hvis du køber billet fra andre end det officielle billetsalg, og vi råder alle til kun at købe deres billetter direkte ved det officielle billetsalg. Opstår der tvivl om hvem der kan benytte en adgangsgivende billet, vi det være afgørende hvem der har købt billetten oprindeligt.

Købte billetter kan ikke ombyttes eller refunderes
Arrangør tager forbehold for ”tryk”- og skrivefejl. Arrangør fraskriver sig ethvert ansvar som følge af udefrakommende omstændigheder (force majeure).Sådanne omstændigheder kan bl.a., men ikke kun, være krig, naturkatastrofer, ekstreme vejrforhold, myndighedrestriktioner, Virusudbrud, ændret lovgivning, terrortrusler, brand samt anden uforudset skade på varelager mv.

Ud over de generelle handels- og leveringsbetingelser, fraskriver arrangør sig ethvert direkte eller indirekte økonomisk ansvar som følge af ændring af program samt ændringer af et arrangements omfang, størrelse samt faciliteter. Dansk ret finder anvendelse på enhver tvist vedrørende køb, og Retten i Viborg anses som værneting.

Betingelser for formidling og levering af billetter via Billetsalg.dk

§ 1. Generelt
Enhver leverance mellem parterne finder sted på grundlag af nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser.
§ 2. Betaling
Der kan betales med Dankort, Visa/Dankort og Mobile Pay hvor disse kort er de underliggende kort.
Betaling skal finde sted ved onlinebetaling.
Betaling hæves fra dit betalingskort når billetten afsendes
§ 2.1 Billetgebyr, sikkerhedsgebyr og adm. omkostning
Billetgebyret dækker følgende:
- Support og kundeservice i forbindelse med salget af billetter.
- Udgifter i forbindelse med afvikling af arrangementet.
Sikkerhedsgebyr dækker følgende:
- Der stilles kontinuerligt højere krav til publikums sikkerhed ved offentlige arrangementer. Sikkerheden omfatter alt fra terrorberedskab til en kortlægning af den generelle risikoanalyse og sikkerhedsvurdering. Vi har besluttet at allokere et gebyr pr. solgt billet, så det er transparent for kunden hvad det ekstra gebyr går til. Sikkerhedsmanualer udarbejdes i nært samarbejde med leverandøren af sikkerhed til vores events, vagterne, ekstern rådgivning og myndigheder som Præhospital, Politi, Brand & Redning.
Adm. omkostninger dækker følgende:
- Overvågning af mulig svindel ifm. Transaktioner på Billetsalg.dk
- Udvikling, vedligeholdelse og driftsomkostninger af Billetsalg.dk
- Support og kundeservice der omhandler andet end salget af billetter
- Beløbet pålægges ikke pr solgt billet med kun pr transaktion.
§3. Formidling & refundering af billetter
Når du opretter din konto hos Billetsalg.dk, accepter du at Billetsalg.dk kun leverer den tekniske løsning ifm. salget af billetter samt formidling af billetterne mellem arrangør og billetkøber.

I henhold til "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a" er køb af billetter ikke omfattet af fortrydelsesretten. Kontroller derfor venligst bestillingen inden betaling for at sikre dig imod fejlbestillinger.

Billetter må ikke anvendes kommercielt til pakkesalg, konkurrencer, videresalg eller lignende med mindre arrangøren har givet tilladelse hertil.
Videresalg af billetter til mere end pålydende pris + gebyr er ulovligt i Danmark, med mindre arrangøren har givet tilladelse hertil.

Billetter kan ikke ombyttes eller refunderes.
Kun i helt særlige tilfælde kan det individuelt vurderes om der kan dispenseres, her vil gebyrer, adm. omkostning samt eventuelle forsendelsesomkostninger ikke refunderes.
En ombytning/refundering af billetter eller erstatningsbillet (§3) kræver en manuel proces, og vil have en omkostning på 150 kr. pr. billet og skal til enhver tid først godkendes af arrangøren.
Billetsalg.dk ApS er kun billetformidler og har intet ansvar over for eventuelle aflysninger, konkurs eller lignende.
§ 4. Levering og forsinkelse
Levering sker via direkte download samt elektronisk post i form af en PDF-fil (PrintSelv) straks efter betaling. Pengene hæves på dit betalingskort når billetten afsendes.
I tilfælde af bortkomst, tyveri kan erstatningsbilletter fremsendes, hvorved de oprindelige billetter automatisk annulleres (læs §2).
§ 4. Behandling af personoplysninger
Du accepterer som kunde at Billetsalg.dk ApS opbevarer de af dig afgivne personoplysninger i forbindelse med billetkøb.
Billetsalg.dk ApS overdrager informationer såsom navn, adresse, telefonnummer og e-mail til den arrangør der afholder det pågældende arrangement du som kunde har købt billet til.
Dette sker med henblik på at arrangøren kan yde den optimale kundeservice, f.eks. i tilfælde af aflysninger.
Billetsalg.dk ApS videregiver ikke oplysningerne til andre end arrangøren af det pågældende arrangement.
§ 5.1 Databeskyttelsesordningen og databeskyttelsesloven
I forbindelse med din oprettelse af en konto hos Billetsalg.dk, angiver du kun almindelige persondata så som:
navn
adresse, postnr. – by - land
e-mail
telefonnummer
fødselsår
køn

Der opbevares kun de personoplysninger, som du selv har indtastet i vores system.
Det er kun Billetsalg.dk ApS og Eventudbyderen, der har adgang til dine data.
Vi beder kun om de oplysninger som er nødvendige for, at vi kan oprette dig som bruger på billetsalg.dk og lave den ønskede billet.

Vi opbevarer dine indtastede data, hos egne servere hos ekstern certificeret hosting-udbyder som vi har indgået databehandleraftale med. Du kan via din konto hos billetsalg.dk, når som helst, se alle dine indtastede data på vores platform og berigtige/opdatere oplysningerne på dig og du vil kunne se de billetter du har købt. Ønsker du din konto slettet hos billetsalg.dk, vil vi sørge for at dine oplysninger hos os bliver slettet hos billetsalg.dk. Vi sletter din konto med det samme du beder om dette men de af dig indtastede oplysninger og købte billetter opbevarer vi i op til 5 år efter din sidste købte billet, dette gøres for at tilfredsstille myndigheder og eventudbydere så vi kan fremvise dokumentation for afregninger eller købsstatistik på forlangende fra myndigheder eller eventudbydere, medmindre vi af regnskabsmæssige eller juridiske årsager skønner, at det er nødvendigt at beholde dem i en længere periode. Oplysningerne slettes senest, når eventuelle formueretlige krav er forældet.
Eventudbyderen som du køber billet til, vil ligeledes have rettighed til dine data, disse data benyttes kun i formidlingen af egne events.
Databehandlingen i forbindelse med betalingen af dine billetter, foregår ligeledes af certificeret 3. part hvor du separat godkender dine data hos dem i forbindelse med din betaling.
Hvis du ønsker at klage, vil vi meget gerne høre fra dig først, skriv gerne til billetsal.dk via vores kontakt formular, men du er altid berettiget til at klage direkte til Datatilsynet, se evt. mere på www.datatilsynet.dk.
§ 5.2 Nyhedsbreve
I forbindelse med dit køb af billetter angiver du om du ønsker nyhedsbreve fra billetsalg.dk og/eller billetsalg.dks eventudbyder.
Hvis du har afkrydset ”ja tak” til nyhedsbrev, har du accepteret at du løbende vil modtage mails fra Billetsalg.dk som vil indeholde besked om andre events og gode tilbud.
Du kan til enhver tid framelde eller tilmelde dig nyhedsbreve i de respektive udsendelser og for Billetsalg.dk i din brugerprofil.